Sutter med navn – en miniguide

Vi har hos Babysutten.dk lavet en lille miniguide over de spørgsmål I kunder ofte stiller til kundeservice. Mangler du stadig svar, er du naturligvis stadig velkommen til at skrive en mail eller ringe til os, så vil vi gøre hvad vi kan for at guide dig i suttejunglen.

Sutter med navn er et hit. Sødt og praktisk. Det er lettere at finde sit barns sut, og man undgår sutter der bliver forbyttede. Det er derfor et krav i mange vuggestuer at sutterne har navn på, ligesom der skal være navn på gummistøvler osv.

Du kan vælge at få dit barns navn skrevet på sutterne, men flere og flere vælger at skrive en lille besked på sutten i stedet.

” I skal være Bedsteforældre”, ”Jeg elsker min mor” eller ”Lyddæmper”

Det er kun fantasien der sætter grænsen.

Nogle børn vender sutten omvendt i munden og teksten vil stå på hovedet. Hvis du skriver i notatfeltet at du ønsker navnet omvendt på kan det sagtens lade sig gøre, men leveringstiden kan blive nogle dage længere.

Kan jeg købe sutter med navn uden tekst? Ja det kan du godt, skriv blot i notatfeltet at du ikke ønsker navn på, så undgår vi misforståelser.

Navn på sutterne

Når vi graverer navnet ind i sutterne, brænder vi det på. Dvs. vi bruger ingen form for farve. Farven på teksten kan i mange tilfælde virke mere grå end sort. Farveforskellen på sutterne varierer fordi sutterne er lavet i forskelligt plast. Da teksten bliver brændt ind i plastikken vil skriften holde.

Ventilsutter

Du skal være opmærksom på at sutterne er ventilsutter, et lille ventilhul gør at luften kan komme ud og ind i sutterne. Der kan ved kogning derfor også komme vand ind i sutterne. Vandet trykkes forsigtigt ud og de få dråber der er tilbage vil tørre ud.

Ventilsutterne er med til at undgå suttebid, fordi børnene kan presse sutten sammen.

Latex eller silikone

Flere af jer spørger om I skal vælge Latex eller Silikone sutter med navn.

Det er er smagssag om man er til den ene slags eller den anden.

Latex

Latex sutten er af naturgummi og kan med tiden blive mør, den suger også væske fra munden og kogning og vil med tiden blive større. Dette vil man tydeligt kunne se når der købes nye.

Latex sutten er mere modstandsdygtig mod tænder fordi den er blødere end en silikonesut.

Latexsutten er gul/ gummifarvet.

Silikone

En silikone sut er et kunstmateriale der ikke ændrer sig ved brug, men de er mindre modstandsdygtig overfor bid. Silikone sutterne skal tjekkes løbende, så der ikke er hul efter bid.

Silikonesutten er helt klar.

Sutternes holdbarhed

Generelt anbefaler vi at sutter med navn udskiftes efter 4-6 uger, men det afhænger hvor mange sutter man bruger ad gangen, hvor meget sutterne bruges og hvilket materiale der er valgt. Men tjek altid sutterne jævnligt og giv ikke barnet en sut der er ødelagt.

Sterilisering af sutter

Når du tager en ny sut i brug skal den altid steriliseres. Hvor tit du efterfølgende skal sterilisere sutterne afhænger blandt andet af hvor gammelt barnet er. Jo yngre barn, des mere skal du sterilisere sutterne for at beskytte dem, da deres immunsystem ikke er helt udviklet.

Steriliser sutten hvis den har været på jorden. Put den ikke i din egen mund, da voksne har mange bakterier, der kan være skadelige for børn

Hav altid en eller flere rene sutter med i en sutteboks. En sut der ligger i bunden af pusletasken eller i en jakkelomme er ikke helt ren.

Med en suttesnor hvor sutten sidder fast i tøjet, undgår du at sutten ender på jorden hvis den kastes.

Der er lukket for kommentarer.